Om Si-Si

Indehaver af Si-Si Collies er Maria & Poul Freudenthal. Vi har til huse i landlige omgivelser i det nordlige af Århus, nærmere betegnet ved Skødstrup.

Poul har siden 1983 været beskæftiget med collies. Dette har resulteret i at kennelen indtil videre har opdrættet 6 generationer af langhårscollies og 3 generationer af korthårs collies, hvoraf flere er danske og internationale champions. Maria kom hertil i 2005, hun kommer fra Finland og har været i collie verdenen siden 1973.

Det er af stor betydning for os at vores collies har en sund anatomi og at deres psyke og temperament er i orden, hvilket vi gør meget ud af når vi planlægger vores opdræt. Derfor lægger vi meget vægt på at ikke kun de fysiske rammer men også de psykiske forhold vi byder hundene er i orden.

Si-Si

Vi avler på de klassiske linier, da det efter vores opfattelse er vigtigt at collien bevarer sin stolte og værdige udstråling og gode bevægelser.

I 1983 fik Poul sin første langhårscollie, en zobel/hvid collietæve, kaldet Dina, og kort efter kom en blue merle collietæve Poulsgaards Si-Si Silver Dream til familien. Hun blev den reelle start på opdrættet. Si-Si Silver Dream fik et kuld hvalpe med Bermark’s Jet Black Nevelle i 1990. Fra dette kuld beholdtes sønnen Si-Si Illuminated Diamond som opnåede sin championtitel 1997. Si-Si's Illuminated Diamond blev far til et kuld sammen med Poulsgaards Something Special og herfra kom datteren Si-Si She's Not For Sale som opnåede hendes championtitel i 1998 og samtidig blev årets collie nr. 3 samt bedste danskopdrættede collie i 1998. Si-Si She's Not For Sale blev i 1997 parret med Cambiano Blue Di Cambiano og heraf beholdtes en blue-merle tæve Si-Si's China Blue som fik hendes første cert i 1998 kun 11 måneder gammel. Si-Si's China Blue opnåede sin championtitel allerede i 1999. Si-Si's China Blue fik i 2002 et kuld hvalpe med en fra Sverige importeret hanhund Steadwyn Sunny Demon. Fra dette kuld fik Si-Si's Light My Fire i 2005 et kuld hvalpe med Bermarks Hadrian hvorfra vi nu er igang med at planlægge et kuld på Si-Si's Only Wear Silk Stockings.

Den første importerede korthårs Faldo collie kom fra  Birgit og Trevor Hayward, Kennel Foxearth i England i 1988, en tricolour hanhund ved navnet Foxearth Faldo. Han blev Dansk, International og Klubchampion og er far til et kuld i Danmark. I 1991 importeredes en zobel/hvid korthårs han fra Finland, Sunsweet Smooth Operation, som er blevet far til adskillige kuld i Danmark, Holland og Tyskland. Selv er han multichampion og opnåede at blive verdensvinder i 1994 i Schweiz. Flere af hans afkom i ind- og udland har opnået deres nationale og internationale championtitler.

Vi har besluttet os til at koncentrere os om de langhårede collies og derfor vil der ikke være så stor fokus på opdræt af de korthårede collies. Vi har naturligvis fortsat en stor viden og kendskab til racen samt en masse gode kontakter rundt omkring, så kom bare til os for yderligere information om racen.

Som det tydeligt fremgår af ovennævnte går det meget op i udstilling, i både ind- samt udland. Vi vil selvfølgelig gerne se vores hvalpe i udstillingsringene, men det er ikke et krav at man skal udstille, det vigtigste er at hvalpene får et godt og harmonisk hjem.

Vi har ikke nævnt alle vores collies, men ved at gå videre til punkterne Langhårs Collie og Korthårs Collie, kan du se de øvrige collies, der går omkring os her på kennelen.

Billede: 4-generationer af Si-Si blue merles

 

God fornøjelse på vores hjemmeside.